Billede beskrivelse

Den store fødselsdagsfest

26. februar 2018 kl. 07.05

Metropol ShoppingCenter fejrer ti års fødselsdag fra torsdag 1. marts og ti dage frem.

Torsdag 1. marts spiller Sigfreds Fodvarmere på torvet ud mod Østergade, mens børnehavebørn fra Hjørring efterfølgende synger på Centertorvet. Og så løber programmet ellers af stablen time for time.

Centrets maskot Metropolle vil være i sit es og har ekstra travlt hele ugen, blandt andet har han sit eget show søndag 4. marts klokken 11.

Medejer af CAPU - Din kaffebar Andreas Ydesen sætter sig bag rattet i sin Maserati Granturismo Sport MC-Line. Og en af kunderne kan få plads i passagersædet i den italienske sportsvogn. I forbindelse med centrets 10 års fødselsdag har Andreas Ydesen nemlig sat en helt speciel køreoplevelse på højkant, når Johnni Gade svinger auktionshammeren på Centertorvet lørdag 3. marts klokken 13. En lang række af centrets butikker har doneret flotte præmier til auktionen, og overskuddet går til Hospitalsklovnene.

Torsdag 8. marts åbner Metropol ShoppingCenters nye spisested Det Grønne Køkken og Thai Take Away, men allerede onsdag 7. marts bliver blusset tændt, og der serveres gratis mad til alle fra kl. 12-14.

Lørdag 10. marts slutter markeringen af centrets 10 års fødselsdag. Her er kagekunstneren Andrea Søllested en af hovedpersonerne. Hun vil pynte sine Metropol-kager, og der er selvfølgelig smagsprøver.

I løbet af fødselsdagsugen afvikler shoppingcenteret en række konkurrencer med flotte præmier. Blandt gevinsterne er et gavekort til Feriepartner til en værdi af 10.000 kr. Et gavekort til SunCharter på 10.000 kr. Et gavekort til Skallerup Seaside Resort på 7.000 kr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste