Billede beskrivelse

Den ikoniske Coca-Cola julelastbil kommer til Hjørring

27. november 2017 kl. 05.51

For første gang i seks år kommer den ikoniske Coca-Cola julelastbil igen til Danmark for at sprede juleglæde. Hjørring er ét af de udvalgte steder, som den verdenskendte rød-hvide julelastbil besøger på sin vej gennem Danmark. Det sker ved Meny på Frederikshavnsvej 1. december kl. 12-18, hvor alle inviteres til at komme og nyde en iskold Coca-Cola i et hyggeligt og nostalgisk juleunivers.

Coca-Cola har altid været tæt forbundet med julen, og det var The Coca-Cola Company, der tilbage i 1931 opfandt julemanden i den skikkelse, som vi kender i dag. Det var i øvrigt den svenske illustrator Haddon Sundblom, som tegnede Coca Colas julemand. Sundblom lod sig inspirere af sine svenske rødder, da han tegnede sin version af julemanden som en varm, venlig og hyggelig buttet mand.

- Julen er højtid for Coca-Cola, og julelastbilen er for mange danskere lige så stor en del af julen som rensdyr, bjældeklang og julemandens kane. Derfor er vi meget glade for, at vi igen i år kan køre rundt til danskerne med julelastbilen, der bringer nostalgi og skønne juleminder frem hos rigtig mange mennesker. Vi håber, at rigtig mange her i Hjørring vil kigge forbi, når julelastbilen åbner for et magisk juleunivers, fortæller Peter Hædersdal, Senior Brand Manager hos Coca-Cola Danmark.

Udover at man kan få sig en cola, så vil lastbilen også blive åbnet, og man kan tage billeder og selfies i julemandens kane.

Julelastbilen optrådte første gang i en tv-reklame i 1995.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste