Billede beskrivelse

Den gode lærer i Hjørring

16. november 2017 kl. 20.30

Lektor Bodil Christensen holder foredrag om den gode lærer i Sognegården, Torvet 4, Hjørring mandag 20. november klokken 14.30.

Bodil Christensen citerer den norske forfatter Jan Kjærstad, der siger:

- Spørg hvem som helst om deres skoletid. Det er læreren, de husker. Intet kommer på højde med en inspirerende lærer, og intet kan erstatte udstrålingen fra et entusiastisk menneske.

Forskere og praktikere og forfattere er her enige: Læreren kan gøre en forskel.

Bodil Christensen er lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, bor i Horne og skriver jævnligt i Nordjyske Stiftstidende, især om uddannelse og skole og om gode bøger, hun kan anbefale.

Hver anden mandag er der et foredrag eller et andet arrangement i Sognegården, Torvet 4, Hjørring.

Sct. Catharinæ og Sct. Hans’ menighedsråd står for arrangementerne, der varer fra kl. 14.30 til cirka kl. 16. Der serveres kaffe/the og kage. Prisen for dette + foredrag er 35 kr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste