Billede beskrivelse

Deltagerne stiller skarpt på arkivets store billedsamling

Museumsinspektør Jens-Christian Hansen fortæller om udvalgte dele af billedsamlingen, og hvad man kan bruge den til som besøgende på arkivet

02. november 2019 kl. 06.14

HJØRRING: Slægtsforskning Caféens novembermøde er torsdag den 7. November fra kl. 14.30 til 16.30 i den tidligere Byrådssal på Det Gamle Rådhus, Akseltorv i Hjørring.Caféen er en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn.

Gennem en lang årrække har Historisk Arkivet indsamlet tusindvis af billeder fra lokalområdet, herunder også komplette samlinger af negativer fra lokale fotografer med tilhørende protokoller over de personer og motiver, der er fotograferet.

Leder af Historie afdelingen på Vendsyssel Historiske Museum, museumsinspektør Jens-Christian Hansen, fortæller om udvalgte dele af billedsamlingen, hvad man kan bruge den til som besøgende på arkivet, og hvordan Vendsyssel Historiske Museum aktivt bruger billedsamlingen i sin formidling, bl.a. gennem sine udstillinger. Undervejs demonstreres online søgninger på billeder ud fra forskellige emner, herunder med basis i de fotografprotokoller som er bevaret på arkivet.

- Selvfølgelig, som sædvanlig, skal vi i pausen nyde kaffe/the med småkager og en god snak, lyder det fra arrangørerne.

Alle kan gratis deltage i arrangementet, og der er IKKE krav om medlemskab af Slægtshistorisk Forening.

Det er muligt at benytte elevator i det Gl. Rådhus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste