HJØRRING: Mandag 29. oktober kl. 17 - 19 er der - meget aktuelt i lyset af milliardsvindel med udbytteskat - debatmøde på Vrå Højskole om Danmarks og EU’s skattepolitik
- Med et panel bestående af skatteminister Karsten Lauritzen, Jeppe Kofod (Socialdemokratiet), Lars Koch (Mellemfolkeligt Samvirke) og Charlotte Jepsen (Danske Revisorer) skal vi sammen blive klogere på Danmarks og EU’s fremtidige skattepolitik. Så kom til kaffe og kage, og sæt dit præg på dagsordenen, som optakt til kommende Europa Parlamentsvalg i maj 2019. Sammen skal vi diskutere hvad vi som borgerne mener der kan være af delløsninger på de udfordringer vi ser og hvad vi ønsker at politikerne skal tage med sig i deres arbejde for Fremtidens Europa, lyder det fra arrangørerne, som er Nyt Europa, Højskolernes Forening, Mellemfolkeligt Samvirke og Vrå Højskole. Det er en del af en arrangementsrække, hvor de danske Højskoler i fællesskab sætter Europa i fokus. Arrangementet er gratis og er støttet af Europanævnet.

Debat om skattepolitik i Danmark og EU

Debat på Vrå Højskole aktualiseres af milliardsvindlen med udbytteskat

25. oktober 2018 kl. 09.27
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste