De synger på zulu og xhosa
En stor flok korsangere lærer at synge på flere afrikanske sprog til workshop med Baobab Sisters - giver koncert søndag
14. april 2018 kl. 19.55
HJØRRING: Omtrent 100 korsangere fra forskellige kor er denne weekend samlet til workshop på Vendsyssel Teater for at lære at synge sydafrikanske sange - og det fortsætter igen søndag.
Den danske vokalgruppe Baobab Sisters har specialiseret sig i at synge sange på forskellige sydafrikanske sprog, og de deler deres passion med de mange korsangere i Hjørring, som blandt andet tæller sangere fra Nordjysk Pigekor og Pi’erne, som skal synge på sprogene zulu og xhosa.
Der er både dans og sang på programmet, og workshoppen leder frem til en koncert søndag eftermiddag, hvor alle interesserede kan komme og høre Baobab Sisters, og det store kor medvirker også.