De går rigtig og loop’er den i Sindal ...
LOOP Fitness Sindal har i mere end 2 år været en del af bybilledet på Nørre Torv i Sindal. Centret er inde i en meget positiv udvikling, og der er kommet mange nye medlemmer til.
Men hvad går træning i LOOP Fitness egentlig ud på? Vi har snakket med Jakob Køster, som er daglig leder af Centret, og han svarer gladelig på vores spørgsmål.
Hvad går det egentlig ud på?
- Træningen består af 5 min. opvarmning og der efter 2 omgange i "Cirklen", som består af 16 forskellige træningsmaskiner. En klokke, som ringer hvert 45. sek., fortæller, hvornår man skal begynde en øvelse, og hvornår man skal skifte til den næste. På 24 minutter kommer man hele kroppen igennem, og så tager man hjem. Simpel og effektiv træning, fortæller Jakob.
Men skal man ikke være i rigtig god form for at kunne gøre det? Det lyder rigtig hårdt!
- Nej, slet ikke! Alle starter med at træne, hvor man er lige nu. Formen er forskellig, og det fælles mål er jo, at man netop skal komme i form - uanset grundform, understreger Jakob og fortsætter:
- Alle træningsmaskiner kan indstilles, så ens træning kun bliver så hård, som man selv ønsker det, men når det er sagt, så skal træningen jo føles lidt hård, for ellers for man jo ikke nok ud af sin træning.
Hvad nu, hvis man døjer med skader?
- Det er slet ikke noget problem! Jeg vover den påstand, at alle vil kunne træne i LOOP Fitness Sindal, og vi har endnu ikke oplevet det modsatte. Når man får en prøvetime, så lægger vi meget vægt på, at vi får en snak om, hvilke hensyn, der skal tages, så træningen bedst muligt tilpasses den enkelte person. Denne snak er enormt vigtigt, så alle kan føle sig trygge ved at give sig i kast med træningen, fortæller Jakob.
Hvad så, hvis jeg aldrig har trænet før? Kan jeg så finde ud af det?
- Al begyndelse kræver selvfølgelig tid, så man lige vender sig til det, men vi giver aldrig op over for medlemmer! Vi bliver ved med at råde og vejlede, indtil man er tryg, og vi står altid klar til at svare på spørgsmål, hvis man er i tvivl om noget, slår Jakob fast, træningsmaskinerne er meget simple at indstille, og efter få gange har man styr på det. Ens krop vil selvfølgelig reagere på træningen, og man vil opleve ømme muskler, hvilket er helt normalt. Samtidig sker der noget næsten magisk, for man træner ikke kun musklerne - man træner også sit hoved - for man bliver fyldt med god energi, så man går glad og opløftet hjem, smiler Jakob.
Jakob Køster har en livslang erfaring med styrketræning, motion og sund livsstil, og samtidig er han uddannet Fitness-instruktør, hvilket sikrer en meget høj faglighed. Ud over Jakob, så er Britt Køster og Frederikke Tarp ansat. Britt er uddannet kostvejleder, og Frederikke har stor erfaring som gymnastiktræner og er uddannet personlig træning, og tilsammen sikrer det medlemmerne, at de altid vil opleve en høj service, hvor man altid vil kunne få svar på sin undren eller spørgsmål.