Seneste nyt
Billede beskrivelse

"Dansker-ugen" nærmer sig - men tyskerne er også på vej

10. oktober 2023 kl. 13.13

I sommermånederne vrimler det med tyskere langs vestkysten, men i uge 42 er det danskerne der bosætter sig i feriehusene i Løkken, Lønstrup og Blokhus. 

Det skriver Sol og Strand i en pressemeddelelse.

- Uge 42 er efterårsferie i de danske skoler, og der fylder danskerne som altid mest i vores feriehuse, siger Sol og Strands bureauchef i Løkken, Charlotte Rehder Borup.

Men selvom det det er danskerne der indtager de fleste feriehuse, kan man hos Sol og Strand se en tendens til, at flere og flere tyskere valfarter til vestkysten i uge 42.

- Tyskerne er der også, og de bliver flere og flere, men det er stadig danskerne, der er flest, siger Charlotte Rehder Borup.

Også i Blokhus og i Lønstrup mærker man, at uge 42 er en særlig "dansker-uge".

- Feriehusferie er et hit for flere og flere gennem hele året. Men i uge 42 er det danskerne, der kommer – og vi glæder os til at tage imod dem, siger Julia Spiess Wolsgaard-Iversen, der er bureauchef for Sol og Strand i Blokhus og Jammerbugt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste