Billede beskrivelse

Cronhammar død: Et af den berømte kunstners værker står i Hjørring

20. maj 2021 kl. 10.25

Billedhugger Ingvar Cronhammar er død torsdag morgen, 73 år.

Det skriver Herning Folkeblad.

Selv om mange måske ikke ved det, så står et af hans værker i Hjørring. Det drejer sig om ”I Give You My Word” (granit, lyskilde, bemalet stål, 2009), der er placeret ved Nord Energi på Ørstedsvej.

- ”I Give You My Word” er skabt til energiforsyningen og skulpturen hører til blandt Cronhammars mere stilfærdige. En skråt placeret, fuldendt oval af glatpoleret granit, belyst af en enkelt lampe. Lys, udstråling, refleksion. Alt sammen fortolkninger af begreberne energi og oplysning, lyder det i Hjørring Kommunes skulpturguide.

Kunstneren blev født i Hässleholm i det nordlige Skåne, men han har boet i Danmark siden 1965. Han er uddannet fra Århus Kunstakademi og står blandt andet bag kunstværket ”Elia” i Herning.

Ingvar Cronhammar efterlader sig hustru, tre børn og syv børnebørn, oplyser Herning Folkeblad.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste