Circle K i Hirtshals får døgnåbent
Fra den 1. maj holder Circle K døgnåbent året rundt som den første butik i Hirtshals.
Det er den den første butik i Hirtshals, som har valgt at gøre det.
- Vi har tidligere holdt døgnåben i sommerperioden, men der har faktisk været en stor efterspørgsel på
mere fleksible åbningstider hele året rundt, så folk har større frihed til at handle og tanke brændstof når
det passer dem - og den efterspørgsel vil vi naturligvis gerne imødekomme, fortæller daglig leder Bent Kongerslev Nielsen fra Circle K i Hirtshals.
De nye åbningstider - der også er noget nemmere at huske end de gamle - er gældende fra den 1. maj.
Konceptet med nu at holde døgnåbent i Hirtshals - og på en lang række andre Circle K-stationer landet over - ligger godt i tråd med den nye prissætning på benzin, "Fair Pris", som Circle K indførte den 1. februar i år.
- Fair Pris betyder i korte træk, at du ikke længere behøver at tænke over hvornår på døgnet det er billigst at tanke, da vi nu har sænket startprisen med 40 øre. Benzinprisen vil derfor ligge mere stabilt hele døgnet, uden de store udsving, som man tidligere kunne opleve. Du kan altså tanke til en god pris lige når det passer dig - også midt om natten, slutter Bent Kongerslev Nielsen, der glæder sig til at byde kunder i Hirtshals og omegn velkommen på den nu døgnåbne station.