Billede beskrivelse

Cannabis - wonderdrug eller placebo?

Foredrag ved læge Peter Hjertholm - tidligere radiovært på P1

22. november 2018 kl. 18.50

LØKKEN: Der holdes foredrag ved læge, ph.d. Peter Hjertholm - tidligere radiovært på P1’s sundhedsvidenskabelige program Recept. Forsker ved Aarhus Universitet.

Det sker fredag den 23. november kl. 19 i Ingstrup Bogbrugs, Hovedgaden 26, Ingstrup.

Regeringen vedtog sidste år en forsøgsordning med medicinsk cannabis, men ordningen har mødt modstand fra læger landet over. De nægter at udskrive det, og begrunder det med at der mangler viden på området. Men hvad er det, der savnes?

Cannabis er jo ikke et nyt middel. Tilbage i den yngre stenalder tyder udgravninger på, at medicinmanden brugte det som smertestillende middel, og de gamle grækere brugte cannabis mod næseblod, ørepine, bændelorm og for tidlig sædafgang. Men virker det? Og kan indpakningen betyde noget?

Gennem fascinerende eksempler fra videnskaben om effekterne af placebo illustreres udfordringerne ved den nuværende forsøgsordning med medicinsk cannabis.

Entre er inkl. Kaffe og kage og et glas vin.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste