Cafemøde om bolig og slægtsforskning

27. august 2020 kl. 19.00

KOMMUNEN: Efterårs sæsonens første Slægtsforsknings Cafe åbner torsdag 3. September fra kl. 14.30 til 16.30.

Emnet er ”Boligen og Slægtsforskning” ved arkivar Jesper Helbo, Hjørring Kommunearkiv.

Emnet skulle have været afslutningen på vintersæsonen, men som bekendt blev det ikke muligt på grund ad nedlukningen af Danmark.

I stedet bliver det så starten på efterårssæsonens Cafe’er.

- Vi er stadig så heldig til Cafe’en, at kunne låne den tidligere Byrådssal på Det Gamle Rådhus på Torvet i Hjørring, af Vendsyssel Historiske Museum.

- Efter retningslinierne må her deltage 50 personer, og der er selvfølgelig mulighed for afspritning.

- I pausen plejer vi at nyde en kop kaffe/te med en bette småkage til. Her ved starten må vi dog undvære kaffen, indtil vi har fundet vores egne ben under de nye regelsæt, oplyser Knud Møller Andersen, Slægtshistorisk Forening.

Det er gratis at deltage i arrangementet, og der er ikke krav om medlemsskab af Slægtshistorisk Forening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste