Billede beskrivelse

Butikkerne i Hjørring får en fælles web-shop

Hjørring Handel har oprettet fælles platform for butikkerne - tøj, sko, vin, tasker og meget mere bringes ud til kunderne i Hjørring

29. april 2020 kl. 10.15

HJØRRING: hjoerringhandelonline.dk

Sådan hedder en ny, fælles webshop, hvor butikkerne i Hjørring frister med varer og ydelser. Web-butikken lanceres 1. maj 2020.

På webportalen kan alle Hjørring Handels medlemsbutikker lægge varer ud.

Rikke Ejsenhardt, der er event- og aktivitetschef ved Hjørring Handel understreger, at man fra Hjørring Handels side ønsker at hjælpe butikkerne i gang med nethandel i den nuværende situation, hvor mange ikke oplever den samme kundestrøm i butikkerne.

- Især de butikker, som ikke i forvejen har en web-butik, kan opnå store fordele med den nye portal.

- Det her initiativ redder ikke butikkerne og skaber ikke hele den manglende omsætning, men det er bedre at gøre noget end slet ikke at gøre noget, siger Rikke Ejsenhardt om initiativet.

Mange af butikkerne ligger netop nu inde med store mængder nye varer, og der kommer hele tiden nye varer til - sommerkollektionerne er jo på vej ud i tøjbutikkerne. Men portalen rummer også mange andre varer som blandt andet vin, dækskifte, sko, tasker og meget mere og vil løbende blive opdateret.

Handelsstandsforeningen sørger for udbringning i postnummer 9800 (10 km fra centrum).

Når kunder har bestilt de varer, de ønsker at købe, er det handelsstandsforeningen, der står for udbringning i lokalområdet. Bestiller man udenfor lokalområdet kan man afhente varerne i butikken eller lave en aftale med butikken om levering.

I Hjørring er det et lokalt initiativ, der er tilbudt medlemmerne af Hjørring Handel

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste