Bum! Så blev granat sprængt

20. juli 2017 kl. 09.10

Bum!

Ved 15-tiden onsdag eftermiddag lød et kraftigt brag ved Rubjerg Knude, da en ammunitionsrydder fra Skive Kaserne sprængte en granat i sandet i luften.

I første omgang lød vurderingen fra politiet, at det kunne være en torpedo fra Anden Verdenskrig, der blev fundet i sandet, men nu lyder vurderingen, at det snarere var en form for røggranat.

Politifolk forsøgte at holde de mange nysgerrige væk fra det eksplosive fund nær Rubjerg Knude Fyr, og sikkerhedsafstanden til granaten var på 200 meter.

Ud på eftermiddagen nåede forsvarets ammunitionsrydder fra Skive frem og fik sprængt granaten væk.

Det udløste et kraftigt brag og røg.

Og så var det igen sikkert at færdes i området.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste