Brunch og jazz på teatercafeen lørdag inden jul
Segelckes jazz ensemble spiller julen ind til julebrunch Hos Uffe i Hjørring
HJØRRING: Inden juleferien slutter Teatercafeen ”Hos Uffe” af med en lækker jule-brunch med musikalsk indslag lørdag den 21. december. Her efter er der juleferie i cafeen indtil mandag den 6. januar.
Brunchen er som altid om lørdagen fra klokken 10 til 13, og teatercafeens team anbefaler, at man bestiller bord.
I anledningen af julens snarlige komme, vil brunchen være en udvidet med ris a la mande, pebernødder, brunekager og gløgg.
Musikken søger Segelckes jazz ensemble for. Det er en musisk trio, der består af Kristina Jessen Hansen på sang, Niels Godske Houmann på guitar og Peter Jessen Lundorf på kontrabas.
Musikken er en blanding af klassiske jazz-arrangementer krydret med moderne fortolkninger af rock-lyden fra 90’erne. Et vigtigt element i trioens lyd er at komme ned til rødderne – holde det simpelt – med fokus på den rene, gode, klang.
- Dermed er der en god mulighed for at starte lørdagen med energi både til krop og sjæl Hos Uffe, inden de sidste juleindkøb måske skal foretages i byen, lyder det fra Uffe Nielsen i Teatercafeen.