Bounty er klar med take away fra torsdag
LØNSTRUP: - Vi har valgt at lukke ned for Bounty og kører nu kun take away.
Det oplyser indehaver Pernille Hedegaard.
- Vi har åbent for bestilling og afhentning af take away mellem 12 og 18 fra søndag til torsdag - fredag og lørdag er det muligt at hente mad indtil klokken 19.
Dog er Bounty lukket mandag til onsdag i denne uge, da restauranten skal males.
- Torsdag 19. marts åbner vi op for take away med tilbud på bøfsandwich, tilføjer Pernille Hedegaard.