Børn mødte op til sandkamp hver gang - trods vejret
KONKURRENCE: Trods storm og regn viste børnene stor kreativitet i sandet
Sommerens sidste to sidste sandkonkurrencer var præget af storm og regn, men alligevel var der hver gang nogle få seje børn som var på stranden.
Ved onsdagens konkurrence deltog to børn. Det var Asta på 9 år og oskar på 11 fra Aalborg. De havde lavet en skildpadde. Der var en voldgrav rundt om, der skulle have været vand i, men det sank hele tiden ned i dybet.
En sammentælling viser, at der på de fem onsdage har været i alt 135 børn som lavede tilsammen 67 figurer af sand og hvad de ellers kunne finde på stranden af materialer som tang, træ og muslingeskaller.
Løkken.dk takker byens isbutikker, SuperBrugsen og Bolcheriet Løkken for sponsorering af præmier, ligesom de takker de fire sanddommere Inge Lis Jensen, Birgitte Dybdal, Susanne Brix og Kirsten Olsen, der har taget dommertørnen på skift.
Billederne af flere sandfigurer er fra sommerens konkurrencer.