Bobler og fyrværkeri hos A-Z blev tilløbsstykke

29. december 2017 kl. 09.34

Der var knald på det store fyrværkerishow ved A-Z torsdag.

Og mindst 1500 mennesker var mødt op for at se fyrværkeriet og smage på Cava-bobler og kransekage.

En del af parkeringspladsen var afspærret, for at give plads til fyrværkeriet, der blev sendt mod himlen klokken 17.

Men inden da havde varehuschef Jørgen Haldrup Petersen, Heidi Johansen og flere af medarbejderne i A-Z knoklet med at servere cirka 800 stykker kransekage og hælde liflig bobler fra 200 flasker i bægere - 24 flasker børnechampagne blev det også til..

Heidi Johansen, der er træner for kvindelandsholdets målmand, er vant til at have fart på, og det havde hun og det øvrige A-Z-team i den grad også torsdag.

Der var mange sidste år, da A-Z holdt nytårstaffel, og i år var der mange flere. Der var trængsel overalt.

Det var en glad varehuschef, der havde det store smil på, da det hele var overstået.

Og der er lagt op til at successen gentager sig næste år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste