Blomsterforretning flytter lokaler

31. august 2022 kl. 14.00
Opdateret kl. 14.19

Det er en fantastisk flot forretning, Mark Ovesen har lavet i Grønnegade i Brønderslev. Det er med hans sædvanlige kreative evner i udstillingskunsten, der på en betagende måde tegner blomsterforretningerne både i Hirtshals og nu også i Brønderslev.

Men omkring 1. oktober sker der også store forandringer med Blomster by Ovesen i Hirtshals. Den nuværende forretning i Nørregade bliver flyttet mod nord til lokalerne, hvor Lund Interiør tidligere har været.

- Jeg synes, vi får en bedre placering i de nye lokale, hvor Lund Interiør var i, siger Mark Ovesen, som er klar til at flytte forretning omkring den 1. oktober.

Og det bliver en stor opgave, som det jo er hver gang, der skal laves en helt ny forretning.

- Men så får vi også muligheden for at lave helt nye kreationer, og det er sundt nok en gang imellem. Folk, og dermed mine kunder, skal jo ikke se på det samme for længe af gangen, mener Mark.

- Det vi sælger er jo tit nogle ideer til blomsterindretning derhjemme, men vores hovedopgave er at lave og sælge gode, kreative, friske varer hele tiden og give vores kunder en god service og betjening, siger Mark Ovesen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste