Blandede golfbolsjer i Sindal
Sindal Golf Klubs turneringshold i Danmarksturneringen har holdt fri i den forgangne uge. Til gengæld har næsten alle hold som deltager i Regionsgolf Danmark været i gang. Resultaterne er som følger:
Række XA1 Brønderslev - Sindal 4-7
Række VE1 Sindal - Brønderslev 11-0
Række VA1 Sindal - Frederikshavn 0-11
Række B23 Sindal - Hvide Klit 6-5
Række C22 Sindal - Løkken 4-7
Række D12 Sæby - Sindal 4-7
Regionsgolf Danmark er en privat turnering, som omfatter 1069 hold fra hele landet og dermed næsten 10.000 ivrige golfspillere inkl. reserver. Holdene er inddelt geografisk i puljer med 3-4 hold i hver pulje. I denne uge har der været både tabte og vundne matcher.
- Men på en måde har alle været vindere, idet en runde på golfbanen indebærer en gåtur i pragtfuld natur på ca. 10 km. Denne tur sker sammen med andre ivrige golfspillere, og der er altid tale om rare mennesker. På en sådan tur er hovedet fuldstændig renset for dagligdagens problemer med software og hardware. Disse begreber er erstattet af "samwær", som dækker over positivt at være sammen med andre mennesker. Og hvem har ikke godt af det, skriver Sindal Golfklub i en mail