Blæsevejr sendte mange på jagt efter havets guld: Albert fandt en ordentlig klump rav i Løkken

24. september 2019 kl. 08.05

LØKKEN: Efterårsjævndøgn faldt i 2019 på den 23. september - helt præcis klokken 09.50 dansk tid. Weekenden bød på skønne sommerlige dage, men efterårsjævndøgn varsler efteråret, og nu bliver dagene for alvor kortere indtil den korteste dag ved vintersolhverv i december.

Ved jævndøgn er dag og nat lige lange - ca. 12 timer hver - og alt andet lige burde vi have solopgang ca. kl. 6, kulmination kl. 12 og solnedgang ca. kl. 18. Men pga. af sommertiden står Solen op omkring kl. 7, kulminerer omkring kl. 13 og går først ned kl. 19 - alt sammen lidt senere længere vestpå i landet – altså her på Vestkysten.

På efterårsjævndøgn passerer Solen himlens ækvator og står således lodret over Jordens ækvator. Efterårsjævndøgn falder nogle år på den 22., andre år på den 23. september. Datoen veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼ er forklaringen på hjemmesiden Natur.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste