Blæs på vellykket koncert

29. maj 2017 kl. 08.04
Opdateret kl. 08.16

Bagterp Blæseorkester inviterede til eftermiddagskoncert i Musiksalen på Vendsyssel Teater, og ca. 130 gæster var mødt op.

Orkestrets brede program bestod blandt andet af dansk marchmusik, tysk schlagermusik, Queen, latin, disco tango, og Alberte Vindings Lyse Nætter.

Heraf var flere af numrene solistpræstationer. Ind imellem var der en fællessang, så publikum også fik rørt stemmerne.

Tidligere programvært ved TV2 Nord Per Jensen var koncertens konferencier, og med stor indsigt og humor stod han for præsentationen.

Undervejs modtog orkestret en donation på 15.000 kroner fra Spar Nord Bank til indkøb af nye instrumenter. Denne check blev overrakt af Kurt Bærentsen til althornnist Pia Skov fra BB. Dette vakte naturligvis stor begejstring i orkestret.

Efter næsten to timer var det slut og et tilfreds orkester kunne konstatere at koncerten i et meget velegnet Vendsyssel Teater havde været en succes.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste