Privatfoto
Livet her

Bitter Moon spillede for soldaterne i Afghanistan

På turen blev det til tre koncerter for soldaterne - både for de danske og internationale - på to forskellige baser

15. februar 2020 kl. 17:45
Privatfoto
PIO RS
PIO RS

HJØRRING: Hjørring-bandet Bitter Moon har spillet for soldaterne i Afghanistan.

I efteråret 2019 tikkede et noget anderledes jobtilbud ind: Kom til Kabul, Afghanistan og spil musik for de udsendte soldater. Alle medlemmer af bandet var hurtigt enige om, at denne chance ikke skulle forpasses og efter en del logistiske udfordringer og planlægning lykkedes det at komme afsted fra den 16. til den 20. januar 2020.

På turen blev det til tre koncerter for soldaterne - både for de danske og de internationale - på to forskellige baser samt en omgang fællessang med akustisk guitar i danskernes hovedkontor.

- Det store spørgsmål, vi stillede os selv inden afrejse var, hvordan et ædru publikum ville reagere på vores musik, men heldigvis blev vores frygt gjort til skamme. Der viste sig at være en helt unik stemning og numre vi har spillet hundrede gange før, for eksempel Flyver i Natten, fik en helt ny dimension i disse omgivelser.

- Det har været en kæmpe oplevelse for os alle, og skulle vi få muligheden en anden gang, er vi klar til at tage turen igen, lyder det fra bandets medlemmer.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu