Arkivfoto
Livet her

Bil rullede rundt - fører bragt til sygehus

Mand måtte hjælpes ud af forulykket bil

13. maj 2022 kl. 19:30

TORNBY: En 18-årig mand er bragt til sygehus efter en trafikulykke på Rævskærvej i Tornby Klitplantages sydvest for Hirtshals fredag eftermiddag.

Meldingen kom kl. 15.59. En bil var rullet rundt, og føreren i bilen var kommet til skade og kunne ikke komme fri.

Det var ham selv, der ringede 112, oplyser Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Beredskab oplyser, at ambulancefolk fik personen fri, og med ambulance fik de bragt den 18-årige mand til sygehus. Han var chokeret, men ifølge de foreløbige oplysninger ikke i kritisk tilstand, oplyser beredskabet og politiet.

Der var kun én person i bilen, og det var et solouheld.

Nyeste