Billede beskrivelse

BIF Matchday var en kæmpe succes

28. august 2024 kl. 14.02

HJØRRING: Bagterp IF Fodbold ønskede at tage den årlige tradition med en udvidet standerhejsning til nye højder og inviterede mere end 30 klubber til at afholde deres turneringskampe på Hjørrings hyggeligste anlæg. 

Mere end 80 kampe blev afviklet, skriver foreningen i en omtale. 

Billede beskrivelse

Hvert hold gik igennem den enorme BIF-port og blev annonceret, inden kampen blev fløjtet i gang. De frivillige forældre fra hver årgang havde sørget for kage til både hjemme- og udehold, og med timevis af leg på hoppeborgene var det en fænomenal dag for hele familien.

Café BIF havde som altid åbent, og på den lille terrasse blev der serveret stadionplatter.

Med støtte fra Sparekassen Danmark, Brix & Kamp A/S og ikke mindst klubbens trofaste sponsor Bagterp Murerforretning A/S kunne klubben tillade sig at flotte sig med fede hoppeborge, en fald-i-vand-maskine, oppustelig fodboldbane, fodbold-dartskive og meget mere.

Bagterp IF Fodbold var dagen derpå blæst bagover og meldte selv på deres Facebook-side, at de trænger til en dag eller to for at kunne rejse sig igen.

Allerede den 31. august sparkes klubbens Høstfest i gang, hvor omkring 415 personer har købt billet til et brag af en fest.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste