Billede beskrivelse

Besøg din mælk på Øster Ledet i Sindal

12. juli 2017 kl. 07.53

Hvor kommer mælken fra?

Det spørgsmål får børn og deres forældre svar på, hvis de benytter et af tilbuddene i rækken af Den gode Historie, som turistsamarbejdet Toppen af Danmark står bag. Torsdag den 20. juli i tidsrummet kl. 16 - 17.30 har Øster Ledet, Tyrsigvej 44 i Sindal åbent for besøg.

Gården er et eksempel på, at der er en stor og moderne fødevareproduktion i Vendsyssel og den vil arrangørerne gerne vise frem.

- Nu har du chancen for at se hvordan moderne mælkeproduktion foregår. Se også hvordan en malkerobot fungerer og se de nyfødte kalve. Hvad spiser en ko når den skal producere 9.000 liter mælk om året? Kom og få svaret, lyder det i indbydelsen fra naturvejleder Jakob Kofoed, Vendsyssel Historiske Museum.

Deltagelse koster 40 kr., men det er gratis for børn at være med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste