Billede beskrivelse

B75 tabte topkamp til regerende mestre

20. februar 2018 kl. 10.40

Bordtennisklubben B75 i Hirtshals spillede mandag aften hjemme mod de forsvarende mestre fra Roskilde. Det blev en topkamp, hvor B75 ikke havde marginalerne på sin side. Derudover må det erkendes, at Roskilde pt. bare er Danmarks bedste hold.

B75 stillede op med følgende fire spillere: Simon Söderlund, An Shu, Khaled Assar og denne sæsons Stigadivisionsdebutant, lokale Jens Rosenbaum.

An Shu lagde ud med et knebent 2-3-nederlag til Laurens Tromer, hvorefter Khaled Assar vandt sikkert 3-0 over Kasper Rasmussen. Stillingen var hermed 1-1 i holdkampen.

B75’s Simon Söderlund led sit kun andet nederlag i denne sæson; begge har været til Roskildes ubesejrede topspiller Yujia Zhai. Da også An Shu tabte til Zhai, og lokale Jens Rosenbaum måtte lide et 0-3 nederlag til rutinerede Allan Bentsen, var stillingen 1-4. Der skulle nu kæmpes for uafgjort.

Simon Söderlund spillede en flot kamp mod Laurens Tromer, men også denne kamp endte med en smal 3-2-sejr til Roskilde på de absolut afgørende bolde i afgørende sæt.

Med 1-5-nederlaget ligger B75 trods alt stadig på en flot 2. plads i Danmarks bedste bordtennisrække. De skal i dag, tirsdag, forsøge at rejse sig, hvor de på hjemmebane møder BTK Næstved, som ligger nr. 3. Det er med andre ord kampen om 2. pladsen, der går i gang tirsdag d. 20. februar kl. 17.00 i Hirtshals Idrætscenter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste