Nordjysk pigekors dirigent, Christiana Kjærulf, og forkvinde i pigebestyrelsen, Pernille Baggi, har netop modtaget guld og sølv Privatfoto.
Audition i pigekor
Lørdag 9. september holdes der igen audition til Nordjysk Pigekor. Det foregår på Hjørring Musiske Skole, og man skal gerne tilmelde sig senest 7. september.
- Nye piger fra ca. 11 år og opefter har nu chancen for at blive en del af det succesfulde Nordjysk Pigekor. Koret vandt for nylig guld og sølv ved den store "Musica Eterna korfestival i Rom. Her deltog kor fra hele verden, og koncertkoret fra Nordjysk Pigekor fik en uforglemmelig oplevelse. Alle piger som har lyst til at være en del af fællesskabet i koret og udvikle deres stemmer er velkomne til optagelsesprøven, lyder opfordringen.