I forbindelse med udstykning til nye boliger i Tornby blev der for nogle år siden fundet en jernalderby ned i jorden.
Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder
Arkæologiske fund fra Tornby og Vidstrup
Tornby og Vidstrups forhistorie kommer på dagsordenen, når arkæolog og leder af arkæologisk afdeling på Vendsyssel Historiske Museum, Morten Larsen kommer til Tornby-Vidstrup sognegård torsdag aften.
Han vil fortælle om arkæologiske og historiske fund i de to byer og deres omegn, og om hvad man gennem tiderne har fundet i Tornby og Vidstrup og tegner et billede af, hvordan vores sogne har set ud igennem historien. Arrangementet starter kl. 19.30 og holdes i samarbejde med sognearkivet.