Billede beskrivelse

Ansat i et kvart århundrede

Lene Frandsen har været 25 år hos Rådgivningscenter Nord

25. juni 2019 kl. 11.06

HJØRRING: Lene Frandsen har 1. juli været ansat ved Rådgivningscenter Nord i 25 år. Lene blev ansat af Vendsyssel Familielandbrug i 1994 som kontorleder. Opgaverne på kontoret er alsidige – regnskabsføring for landbrug har været hovedopgaven gennem alle år. Som kontorleder har Lene udvidet antallet af aktiviteter med regnskabsføring for mindre erhvervsdrivende i andre brancher og for ejere af solceller og vindmøller. Lene har gennem årene været en kyndig rådgiver for generationsskifte på mange landbrug, ligeledes er Lene aktivt bestyrelsesmedlem i flere gårdbestyrelser.

Med Lene som kontorleder er aktiviteterne og omsætningen steget støt – derfor ser Vendsyssel Familielandbrug – sammen med personalet - frem til at fejre Lenes jubilæum d. 1. juli på Hjørring Kro, hvor forretningsforbindelser og kunder også er hjerteligt velkomne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste