Billede beskrivelse

Anja og heksebørnene er aflyst

08. maj 2017 kl. 09.06
Opdateret kl. 15.30

Anja Ringgren Lovén, som er født og opvokset i Frederikshavn og er kendt verden over for hendes indsats for at redde de såkaldte "Heksebørn" i Nigeria, skulle have været i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing mandag 15. maj og fortælle om, hvordan hun forlod Danmarks trygge rammer til fordel for Afrikas heksebørn.

Men nu oplyser arrangøren, at foredraget er aflyst, da Anja Ringgren Lovén på netop den dag skal mødes med statsministeren.

Mandag eftermiddag var meldingen, at kulturcenteret var ved at kontakte de 192, der har købt billet.

Den pågældende dato - 15. maj - vil håndboldspilleren Rikke Nielsen i stedet holde foredrag. Her vil hun fortælle om hendes datter, der har downs syndrom.

Hvis man har købt billet til Lovén-foredraget har man mulighed for at bruge den til Rikke Nielsen-foredraget, hvis man ytrer ønske herom. Det er også muligt at få pengene tilbage - eller gemme billetten til Lovén kommer en gang til september; datoen er endnu ikke helt på plads.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste