Anholdt i Hirtshals: Med spiritus i blodet - og uden kørekort i lommen
Onsdag aften kl. 23.02 skete der et mindre færdselsuheld i Jyllandsgade i Hirtshals. En fører af en personbil kørte i retning mod sydvest, men i et uopmærksomt øjeblik overså vedkommende en personbil, der holdt parkeret i højre side af vejen - og den parkerede bil blev påkørt bagfra.
- Det viste sig desværre, at føreren var påvirket af spiritus i en grad der gjorde, at han ikke lovligt kunne køre bil. Han havde i øvrigt heller ikke kørekort til bil. Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve til endelig fastlæggelse af promillen, lyder det fra Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.