Alt godt fra haven

Haveselskabets plantemarked hos Hjørring-gartner blev lidt af et tilløbsstykke

30. april 2018 kl. 13.49
HJØRRING: Man kunne få meget mere end inspiration, da der lørdag var plantemarked på Vellingshøjvej hos gartner Peter Christensen. Gartnerens have - en stor parklignende landbohave med mange sjældne planter - kunne få ideerne til at knopskyde hos de fleste, men man kunne også for en bette skilling tage planter eller pynt til haven med sig hjem under armen.
Ved Haveselskabets arrangement var der nemlig opstillet 12-15 boder med alt godt til haven.
- Der kom mellem 200 og 300 besøgende, oplyser formanden for Haveselskabet i Hjørring, Allan Vest.
Mange gjorde en god handel og har formentlig taget turen direkte hjem i haven for at plante, sætte sten med mere.
- På haveselskabets plantemarkeder finder man ofte specielle ting, som man ikke finder i et almindeligt havecenter, lyder det fra Allan Vest.
Haveselskabet i Nordjylland er senere på foråret klart med et større arrangement: Den sidste lørdag i maj holdes der nemlig stort plantemarked i Rhododendron-parken i Brønderslev med et halvt hundrede boder.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste