Aktive kvinder til årsmøde på Vendelbohus
Formand Else Nielsen kunne byde velkommen til 160 medlemmer af Hjørrings Aktive Kvinder til foreningens generalforsamling.
Mødet blev holdt på Vendelbohus, og Else Nielsen var i sin beretning inde på fremtiden for Vendelbohus.
- Der er ikke taget nogen beslutning endnu, om hvad der skal ske med Vendelbohus. Men mon ikke det nye byråd vil kunne finde de penge til driften, så vi kan blive, hvor vi er og kan bevare denne fantastiske bygning, lød opfordringen fra foreningens formand.
Foreningen tæller i dag hele 270 medlemmer, der møder talstærkt op til årets arrangementer. I gennemsnit har der været 93 medlemmer til arrangementerne.
Formanden så i sin beretning tilbage på årets mange arrangementer. Ud over at mødes til foredrag og ture ud af huset, er medlemmerne i Aktive Kvinder med til at støtte fire organisationer, nemlig Ønskefonden, Hospitalsklovnene og Kræftramte børn. Der blev således samlet 2280 kroner ind til Hospitalsklovnene.
Det kommende halvår byder på forbrugeraften hos Meny, foredrag med Henrik Bugge Mortensen, der vil fortælle om sit saarbejde med legendariske irsten Hüttemeier, der er foredrag om clairvoyance og så gæster Rita Knudsen Vendelbohus i april for at fortælle sin rørende historie Åge, der fik alzheimer og om hvordan hun kom gennem sygdomsforløb og tabet af sin mand. Endelig er der afslutning med hygge hos Ørnbøl.
Fire medlemmer var på generalforsamlingen på valg til bestyrelsen, og Ruth Christensen ønskede ikke genvalg. I stedet indtrådt Annette Olesen i bestyrelsen. Der var genvalg til Else Nielsen, Elin Christensen og Elsebeth Jørgensen.
Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig, og posten blev fordelt som følger: Else Nielsen, formand. Elsebeth Jørgensen, næstformand, Lone Steen, kasserer. Annette Olesen, sekretær. Michaela Braad, anden sekretær. Else Marie Nielsen, indkøber. Elin Christensen, anden indkøber.
Pr-opgaverne er i fremtiden lagt i hænderne på Elin Christensen og Michaela Braad.