Den markante røde ejendom på hjørnet af Østergade/Jernbanegade er solgt til Hau Van Nguyen fra Hjørring. Foto: Niels Helver
Advokatejendommen på Østergade er solgt
Køber er Hau Van Nguyen fra Hjørring
SINDAL: Den store røde ejendom Østergade 2 på hjørnet af Jernbanegade i Sindal er solgt fra den 1. juli. Sælger er Johannes Funch, der har drevet advokatvirksomhed herfra i 40 år. Køber er Hau Van Nguyen fra Hjørring.
Hau Van Nguyen er aktiv indenfor restaurationsbranchen med Nordisk Buffet og Gaja Sushi begge beliggende i Jernbanegade i Hjørring. Herudover åbner Hau Van Nguyen og hans svoger en fiskerestaurant i Hirtshals til næste år.
Hau Van Nguyen har endnu ikke besluttet sig for anvendelsen af Østergade 2. Ifølge svogeren er der flere muligheder. Måske restaurant, Take Away eller noget helt tredje. Det besluttes på et senere tidspunkt.