Åbent hus med spanske gloser og hårtjek

Alle fag var repræsenteret, og gymnasieelever stod klar til at fortælle om og vise, hvordan undervisningen foregår på gymnasiet i Hjørring

19. januar 2019 kl. 06.31

HJØRRING: Hjørring Gymnasium/STX og HF inviterede Torsdag aften til åbent hus. Her kunne alle interesserede få indblik i, hvordan en hverdag på gymnasiet ser ud.

Alle fagene var repræsenteret, og gymnasieelever stod klar til at fortælle om og vise, hvordan undervisningen foregår. Man kunne blandt andet se kemishow, få en italiensk espresso, prøve sin danskviden af, måle hårtykkelse i fysik, høre spanske gloser eller se på månen i astronomi.

Udover de almindelige fag på gymnasiet kunne de besøgende også høre mere om talentprogrammer og studierejser.

I gymnasiets krea-fløj var der musik, som eleverne stod for, og billedkunst viste, hvordan man arbejder med sin mere kreative sider i faget.

Afslutningsvis kunne man i festsalen høre om de to uddannelser, som man kan tage på gymnasiet: STX og HF. Især HF-uddannelsen er i løbet af de sidste par år ændret en del i forhold til, hvordan uddannelsen var år tilbage. Dette og meget mere kunne man høre om på gymnasiet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste