Billede beskrivelse

Åbent hus lørdag: Kom til indvielse af ny padelbane - sving battet og se, om det er noget for dig

30. november 2021 kl. 19.00

Padel, tidligere kendt som ”padel-tennis”, har været på alles læber det sidste års tid og sportsgrenen er under hastig udvikling i hele Danmark, og bestemt også i Nordjylland.

Lørdag d. 4. december kl. 10 er det tid til at indvie Løkken Idrætscenters nye padelbane og få et gratis prøvespil.

- Ved samme lejlighed bliver der sports-legedag, og der er fri entre til sportshallen, svømmehallen og motionscenter hele dagen til kl. 16, fortæller centerchef Thomas Hermann.

- Padel er dermed også at finde i Løkken. Den nyetablere padelbane er anlagt på et areal bag ved svømmehallen, hvor der tidligere har været en beachvollybane. Den er etableret i samarbejde med idrætsforeningen GVL, tilføjer Thomas Hermann.

Hvis du endnu ikke har prøvet sporten, er det en glimrende mulighed at slå vejen forbi Løkken idrætscenter lørdag d. 4. december. Arrangementet er for spillere på alle niveauer, så tag familien, vennerne eller ungerne med til en hyggelig dag.

Som en afledt effekt af de mange nye padelbaner, er der også dukket nye virksomheder op, der servicerer de mange nye padelspillere med udstyr til sporten. En af disse, er webshoppen Padelspecialist.dk., som de to iværksættere Niklas Bruun og Peter Gøggaard-Clausen står bag. De er begge aktive padelspillere, og det er netop deres egen interesse for padel, der har fået dem til at starte padelspecialist.dk.

Peter Gøggaard-Clausen, som driver Padelspecialist.dk., vil være til stede i Løkken på åbningsdagen.

- Visionen med padelspecialist.dk er at rådgive og vejlede padelspillere til det rette udstyr, da der er stor forskel, og det er vigtigt at få noget udstyr, der passer til ens niveau og spillestil. Derfor kan både nye og mere rutinerede spillere kan have svært ved at vælge det udstyr, som passer bedst til dem, og det er netop den opgave Padelspecilist.dk er sat i verden for at løse.

- Derfor tager jeg også rundt i landet til de nye centre og giver spillerne mulighed for at teste nogle bat, da dette er den bedste måde at finde det rette bat på, udtaler Peter Gøggaard-Clausen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste