Der er åbent hus i grafisk værksted, og børnene har mulighed for at lave juletryk, mens de voksne ser galleriet. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn NORDJYSKE Medier
Åbent hus i Grafisk Værksted
Hjørring Grafisk Værksted i Hjørring holder åbent hus på lørdag og søndag mellem klokken 10 og 15.
Værkstedet har til huse i Nørregade 35.
- Vi giver 25 procent rabat på alle litografier i december indtil jul - men vi tyvstarter lørdag og søndag, så kom og gør et kup, lyder opfordringen fra arrangørerne.
- Og mens I voksne kigger i galleriet, kan jeres børn for en 20’er lave et juletryk i børneworkshoppen.
Der er kaffe på kanden og lidt sødt til gæsternes gane.