HJØRRING: A-Z Hjørring opfordrer alle til at indsamle affald i naturen frem til 22. april, hvor Danmarks største Affaldsstafet løber af stablen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Alle der afleverer affald i A-Zs opstillede containere, deltager i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kroner til A-Z.
Kunder kan hente gratis affaldssække i A-Zs kundeservice. På den måde, kan hver enkelt samle affald, når det passer med gåturen i naturen eller når hunden skal luftes. Fra den 13. til den 22. april kan de fyldte affaldssække afleveres ved A-Z i de opstillede containere på p-pladsen. Derefter skulle den Nordjyske natur gerne være klar til et rent og smukt forår.
For hvert kilo affald, der indsamles, donerer A-Z 1 krone til Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling. Sidste år blev der fundet 154.875 kilo affald i naturen på landsplan. Da der dog fortsat er affald nok derude, er der rig mulighed for at slå rekorden i år.
Driftleder på A-Zs lager Susanne Andersen ser Affaldsstafetten som en oplagt mulighed for at sætte mere fokus på vores fælles natur og miljø:
- Det er nu tredje gang, vi afholder Danmarks største Affaldsstafet og vi har slået nye affaldsrekorder hver gang. Vi har etableret en tradition og giver Nordjyderne en ekstra anledning til at rydde op i naturen.
Udover affaldsindsamlingen afholder A-Z også Affaldsskole for børneinstitutioner og skoler, hvor de kan besøge A-Z og få indblik i håndteringen af affald i varehuset.
Susanne Andersen kan kontaktes for en aftale om et arrangement i perioden fra den 16. til den 20. april: hendes kontaktoplysninger findes via www.bilka.dk/affaldsstafet eller på telefon 99235000.
Det praktiske
- Alle kan hente en gratis affaldssæk i A-Zs kundeservice.
- Fra fredag den 13. april til og med søndag den 22. april kan alle aflevere affaldet i containerne, som er opstillet på A-Zs parkeringsplads.
For at A-Z kan modtage det indsamlede affald, skal det sorteres i:
- Småt brændbart
- Jern og metal
- Glas
- Andet affald
Når affaldet er afleveret, udleveres en konkurrencekupon i Kundeservice. Efter den 22. april trækkes der en vinder af et gavekort på 1.000 kroner blandt alle, der har afleveret en kupon.

A-Z inviterer til forårsrengøring i naturen

Alle der afleverer affald i A-Zs opstillede containere, deltager i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kroner til A-Z

12. april 2018 kl. 06.28
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste