700 fra hele landet til byplanskonference

Nogle af gæsterne fik en tur med Krumme-toget, da Hjørring var vært for to dages mødeaktivitet

06. oktober 2018 kl. 19.42
HJØRRING: Park Vendia dannede torsdag og fredag ramme om en stor byplankonference med 700 deltagere fra hele landet.
Konferencedeltagerne hørte foredrag og overværede debatter. Og så deltog de i udflugter i kommunen. Teatret blev vist frem, men også projekter i Løkken, Hirtshals, Tversted og Vrensted fik besøg af gæsterne. Et hold gæster besøgte Vendsyssel Teater, og de fik alle en tur med Hjørring Handels tog - selvfølgelig med Krumme som togfører.
- Velkommen til Hjørring. Inden I alle stiger ombord i toget, har jeg fået handelschefen og marketingchefen fra metropol til at dele flag ud til jer. Her i Hjørring går vi ind for genbrug, så når i er færdig med at vifte med flagene, vil vi gerne ha' dem igen, lød instrukserne fra Krumme.
- Jeg har også fået byrådsmedlem Henrik Jørgensen til at hjælpe mig. I får alle en pose beroligende vingummibamser,- det er her Henrik går i aktion. Når I har fået en pose af Henrik - og spist dem - vil I snart falde til ro. Krumme vil helst køre med rolige passagerer - derfor, lød det inden afgang.
Konferencen var arrangeret at Dansk Byplanlaboratorium og havde det største deltagerantal i otte år. Temaet var i år Politisk lederskab og den er placeret i Hjørring, fordi Dansk Byplanlaboratorium mener, at kommunen opfylder kriterierne.
- Der foregår meget spændende i Hjørring Kommune, der er et udtryk for politisk lederskab. Det handler om samspillet mellem embedsmænd, politikere, borgere, erhvervsliv og foreninger, sagde bestyrelsesformand Jes Møller fra Dansk Byplanlaboratorium.
- Hjørring er eksempel på den arbejdsmetode. Vi kan se resultatet i form af realiserede projekter på kultur - og idrætsområdet. For eksempel stadionsamarbejdet mellem kommunen, VUC og Hjørring Private Realskole samt det nye teater. Samarbejdsmodellen og partnerskabsmodellen er nøglen til at få noget til at ske.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste