Livet her

70 års jubilæum i to butikker

20. oktober 2017 kl. 08:41

Disse to butikker kan onsdag 1. november 2017 fejre 70 års jubilæum, og ikke alene det. De har været i familiens eje i samtlige 70 år, og må derfor nok siges at være byens ældste familieejede butikker.

Det hele startede med, at Kaj Jensen slog sig ned i byen efter at han vendte hjem fra Sverige, hvor han havde opholdt sig efter et ufrivilligt ophold i Frøslevlejren, hvor han var blevet holdt fanget af den tyske besættelsesmagt.

Opstarten foregik i en et-værelses lejlighed i Vestergade og herefter på forskellige adresser indtil huset i Jyllandsgade fra 1954 blev erhvervet i 1996 og senere blev butikken delt op i en optikerafdeling og en urmager-og smykkebutik.

I dag bestyrer Jørgen urmagerbutikken og Flemming optikerbutikken.

Kaj Jensen Guld sølv & ure i Hirtshals har som sagt eksisteret siden 1947. Forretningen blev åbnet af urmager Kaj Jensen, og drives i dag af hans søn urmager Jørgen Jensen, som med enkelte afstikkere har været i forretningen, siden han kom i lære i 1966.

Specialforretningen i Jyllandsgade i Hirtshals tæller udover Jørgen Jensen og hans kone Ingrid Jensen to ansatte: Helen, der har været i butikken i over 15 år og Lotte som er udlært i forretningen.

Kaj Jensen Optik er en traditionsrig optiker med mange års erfaring. Vi har eksisteret siden 1947 - i al denne tid har optikeren været ejet og drevet af familien.

Vi er medlem af Opto Gruppen- en landsdækkende kæde af optikere - men er en selvstændigt ejet forretning, hvorfor vi har frihed til at forhandle nøjagtig de mærker, vi finder bedst. Derfor er du altid sikret kvalitetsbriller, når du benytter os som din optiker..

Hos os er du sikker på at møde den samme optiker, hver gang du besøger os. Vi vil være det lokale alternativ, hvor du altid får den bedst tænkelige rådgivning, og hvor god service er en selvfølge.

Vi arbejder for et godt tillidsforhold mellem kunde og butik og sikrer gennem videreuddannelse og kurser, at vi står for den højeste faglighed.

Vi er uddannede optikere og lever op til lovens krav om en grundig og tilbundsgående synsprøve.

Hos Kaj Jensen optik i Hirtshals kan du aflevere dine aflagte briller, så de kan få nyt liv i Ghana og hjælpe en ghaneser med dårligt syn

Kaj Jensen optik er aktiv i foreningen "Syn for sagen i Afrika,"

Jørgen er formand for Hirtshals Handel og Erhverv og bruger meget af sin fritid på sin motorcykel, medens Flemming er fritidslandmand og flittig jæger. Han deltager med mellemrum i div. jagtudflugter.

Annonceret indhold

Nyeste