Billede beskrivelse

67.860 kroner indsamlet i Hjørring

Færre samlede ind i år , og de fik mere i indsamlingsbøsserne

06. oktober 2020 kl. 05.36

Dør til dør indsamlingen for Røde Kors søndag den 4. oktober blev gennemført under vanskelige omstændigheder på grund af corona-situationen. Indsamlere havde fået nøje instruktioner, hvordan de skulle passe på sig selv og på dem de mødte på deres tur.

Der var færre, der samlede ind, 59 personer i år mod 80 i 2019.

11 ruter blev dækket af elever fra Hjørring gymnasium, som dermed er med i lodtrækningen om Pepsi Max til hele skolen.

- Vejret var ikke med os, det øsregnede de første 2-3 timer og resten af indsamlings tiden var det kun tørvejr ind i mellem. Men indsamlerne gav ikke op og Hjørrings befolkning har været rundhåndet. I år blev der indsamlet kr. 67.860 i Hjørring, over kr. 2000 flere penge end i 2019, oplyser Sonja Snel fra Rød Kors, der takker alle, der har bidraget til det flotte beløb - inklusiv sponsorer af vand, kage

Røde Kors butikken holdt åben hele dagen og bød på kaffe og kage til kunder og alle indsamlerne, når havde afleveret indsamlingsbøssen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste