560 elever så forestilling om spilafhængighed på Hjørring Teater
HJØRRING: 560 elever så forestillingen ”LUDO – når djævlen spiller med” på Hjørring Teater i den gamle teatersal på Vendelbohus. Stykket er en fortælling om det stadigt større problem med unge i spilafhængighed.
Forestillingens omdrejningspunkt er den unge fyr, Alex, der allerede som 14-årig oplever spilautomaternes magi i den lille lokale spillehal. Alex, der får kaldenavnet, LUDO, kommer helt derud, hvor livet er svært at bære. i ham. Men heldigvis er der noget at gøre. Ved hjælp af forældrenes forståelse og kærlighed og med professionel hjælp, kommer Alex, fri af sit livtag af ludomanien.
Forestillingen vises af TeaterO i samarbejde med Nørregaards Teater, og er skrevet med hjælp fra Forskningsklinikken for ludomani i Århus.
Anette Dige Ovesen fra Hjørring Teater fortæller, at der er tale om en barsk forestilling.
- Den viser ret præcist viser, hvad og hvordan ludomanien kan få sit tag i mange unge, og især de unge mænd, fortæller hun og fortsætter.
- Forestillingen beskriver ikke mindst, hvordan man handler, når man er på jagt efter suset, dopaminkicket, den næste store chance, det næste ”fix”. Helt derud hvor 1 spil er for meget, men 1000 er for lidt.
Det er Hjørring Kommunes skoleteaterordning, der gør det muligt at eleverne i 2., 4., 6. og 8. klasser i samarbejde med Hjørring Teater og Vendsyssel Teater får muligheden for at se et teaterstykke om året.
Denne gang var det 8. klasserne, der besøgte Hjørring Teater.