40 år med Meny på menuen
Meny Hjørring har eksisteret i 44 år og har ligget på Frederikshavnsvej i 40 år
HJØRRING: Det er 40 år siden Meny Hjørring åbnede på matriklen på Frederikshavnsvej, og lige nu er der fuld blus på fødselsdagsfejringen. Det er tilmed 44 år siden Meny åbnede dørene første gang i Hjørring.
Købmand Henrik Svanhede kunne 18. juli i år fejre 30 års jubilæum i butikken, så han har været med de fleste år.
- Vi har siden åbningen i 1974 forkælet vores kunder med et bredt sortiment af dagligvarer, suppleret med håndplukkede delikatesser, økologiske varer samt specialiteter fra alverdens producenter samt de senere år flere og flere dygtige lokale producenter, lyder det fra købmanden i en pressemeddelelse.
Henrik Svanhede kom til det daværende Hjørring Storkøb. Han er i øvrigt både udlært bager og slagter. Butikken har gennem årene skiftet navn til først Dreisler Storkøb, siden SuperBest og for snart fire år siden til Meny.
- Vi er Vendsyssels største fødevaremarked og har åbent alle ugens dage fra klokken 08 - 20, og vore 120 ansatte er hver dag klar til vejlede kunden til at få de bedste råvarer med hjem. Vi holder nemlig så meget af mad, tilføjer købmanden i pressemeddelelsen.
Henrik Svanhede vandt i 2014 Tuborgfondets Retail Award med blandt andet denne begrundelse: Henrik Svanhede har med sin passion og sans for nytænkning vist, at et højprofil supermarked sagtens kan drives i det såkaldte ”udkants-Danmark”.
- Vi er glade for at forkæle vore kunder med et bredt sortiment af dagligvarer, suppleret med håndplukkede delikatesser, økologiske varer samt specialiteter fra lokale og alverdens producenter. Vore kunder får mange smagsoplevelser, og vi krydrer dem med en god service, understreger Henrik Svanhede, købmand, bager og slagter.