HJØRRING: Lions Club Hjørring afsluttede foreningens Tulipanaktivitet 2018 med at uddele 290 buketter tulipaner til forretninger og virksomheder i Hjørring, Sindal, Tårs og Lønstrup.
Aktiviteten giver Lions Club Hjørring Vendia et overskud på cirka 20.000 kroner.
- Vi er rigtig stole af, at vi nu har mulighed for at leve op til den landsdækkende kampagne "Med Lions - mod misbrug", lyder det fra Jens Ole Jørgensen, Lions Club.
- Aktivitetens formål er at skabe betingelser for, at unge afstår fra misbrug - alt fra narkotika, vold, mobning alkohol. Og her i området har vi et fantastisk samarbejde med de lokale myndigheder som SSP, Hjørring ny 10’er, ungdomsorganisationer, idrætsforeninger, som vi støtter med de indsamlede midler.
290 buketter med tulipaner delt ud
Lions Club har indsamlet 20.000 kroner mod unges misbrug
11. april 2018 kl. 10.31