Billede beskrivelse

25 velkomstpakker delt ud på halvandet år

Så er der generalforsamling i Lendum Kultur & Borgerhus

23. januar 2019 kl. 10.44

LENDUM: Lendum Kultur & Borgerhus/borgerforeningen indkalder til generalforsamling i Kulturhuset mandag 28. januar kl. 19.30. Bestyrelsen indbyder alle, som har lyst til at høre om, hvad der rør sig i området samt evt. give deres mening til kende. Der er plads til et par nye folk med lyst til at engagere sig i foreningsarbejdet og bidrage med nye ideer og tiltag. Da der allerede er kommet flere tilkendegivelser, er der ikke ”farligt” at møde op denne aften, lyder det fra foreningen.

- Der er delt over 25 velkomstposer ud i løbet af de sidste halvandet år og det vil være dejligt at få disse tilflyttere og flere fra lokal området trukket med ind i fællesskabet, tilføjes det.

Gennem året har der været en del arrangementer og bestyrelsen er i gang med arrangementer/koncerter for 2019. Bl.a. kommer Ole Gas, som både lyder og ligner Kim Larsen. Han giver koncert torsdag 28. februar kl. 18. Billetter hertil skal bestilles senest 24. februar.

- Allerede nu kan vi også løfte sløret for endnu en Irsk aften med McGuinness 5. okt. i Kulturhuset, så husk at sætte x i kalenderen, lyder det fra foreningen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste