25 år som organist
Den 1. august kan organist Kirsten Gaardbo fejre 25 års jubilæum ved Mosbjerg Kirke. Siden er Tolne Kirke kommet til. Det betyder at Kirsten næsten altid er at finde til gudstjeneste og kirkelige handlinger i de to kirker, hvor hun altid møder op velforberedt og i god tid.
Kirsten hjælper til, når der undervises mini-konfirmander og 7. klasses konfirmander skal synge salmer. Derudover spiller hun til gudstjeneste på Vendelbocenteret, på Solsiden i Sindal og på Mosbjerghus.
På ferie- og fridage vikarierer organisten i Lendum og Hørmested sogne og Kirsten for hinanden, så geografisk er Kirstens arbejdsområde stort.
- Kirsten er pligtopfyldende og hjælpsom, og bidrager ofte med kreative ideer, vi skylder hende stor tak for de mange års trofaste indsats og ønsker hjertelig til lykke med jubilæet. Der er mulighed for at ønske Kirsten til lykke efter gudstjenesten den 30. juli, hvor Menighedsrådet er vært ved en lille sammenkomst i Sognegården, lyder det fra det lokale menighedsråd.