Privatfoto
Livet her

160 kilo plast til genanvendelse

13. juli 2017 kl. 09:08

Hjørring Kommunes materialister sender 160 kilo plast til genanvendelse.

Matas i Hjørring Kommune indsamler kundernes tomme plastemballage, der genanvendes til gavn for miljøet. Nye tal viser, at borgerne indleverede 160 kilo plastaffald til kommunens fem materialister i 2016.

Verdens plasticproduktion er 20-doblet siden 60’erne, og en tredjedel bruges til emballage. Det meste ender i enorme flydende "plastic-øer", der tilsammen dækker et areal på størrelse med Afrika.

Matas i Hjørring Kommune arbejder målrettet på at vende udviklingen ved at genanvende så meget plast som muligt. I alle fem butikker indsamles nemlig emballage fra varer, der er købt i butikkerne, og returplasten bliver herefter anvendt til nye plastprodukter - for eksempel tæpperør og fødderne til trafikkegler.

- Når vores kunder returnerer den tomme emballage fra deres produkter via Matas Retursystem, kan de vide sig sikre på, at plastaffaldet sendes videre til genanvendelse. Derved undgår vi at belaste miljøet unødvendigt, siger Mette Christiansen, butikschef i Matas på Stokbrogade i Hjørring.

Ifølge netop offentliggjorte tal returnerede kunderne i Hjørring Kommune sidste år 160 kilo brugt plastemballage til Matas, som kommunens fem materialister leverede videre til genanvendelse.

- Det er ikke kun plastemballagen, som vores kunder indleverer, der sendes til genanvendelse, men også al emballage, der har været anvendt til at transportere varer til butikken, siger Mette Christiansen.

Matas Retursystem er en genbrugsordning. I Matas-butikkerne i Hjørring Kommune er der opstillet returbeholdere, hvori tomme glas- og plastemballager fra varer købt i Matas kan returneres. Matas sørger for, at den returnerede emballage genanvendes - som alternativ til afbrænding og deponering. Matas er foreløbig den eneste detailkæde i kommunen, der tilbyder kunderne denne mulighed. www.matas.dk/retur

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu