15 skønne pletter: Naturkanon svinger uden om Hjørring kommune
De tre nordjyske repræsentanter blev Lille Vildmose, Skagen og Råbjerg Mile samt Fosdalen og Svinkløv
NORDJYLLAND: 15 helt særlige natursteder i Danmark er i dag blevet udpeget som Danmarks nye Naturkanon.
Fra skov og hede til sø og hav. Fra Nordjylland til Bornholm. De tre dejligste natursteder i hver af Danmarks fem regioner er nu udvalgt af en jury til Danmarks nye Naturkanon.
Alle danskere har i processen kunnet indsende deres forslag til juryen, og der ankom 1.670 forslag fordelt på mere end 500 natursteder.
Nu er sløret blevet løftet for, hvilke 15 steder der er med i den nye Naturkanon.
Nordjylland:
Lille Vildmose
Skagen og Råbjerg Mile
Fosdalen og Svinkløv
Midtjylland:
Vind Hede og Stråsø Plantage
Jernhatten og Mols Bjerge
Gudenåens og Skjernåens kilder
Syddanmark:
Svanninge Bakker og Bjerge
Trelde Næs og Trelde Skov
Mandø og Vadehavet
Sjælland:
Suserup Skov
Røsnæs
Mandemarke Bakker og Møns Klint
Hovedstaden og Bornholm:
Ertholmene
Melby Overdrev og Tisvilde Hegn
Vestamager og Øresund
På Naturkanon.dk kan man læse om de enkelte steder.
Formålet med den nye Naturkanon er at inspirere så mange som muligt til at komme mere ud i den danske natur.
I udvælgelsen er der lagt vægt på, at det enkelte sted skal have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi. Derudover skal der være offentlig adgang og være mindst én specifik geografisk lokalitet, som kan fungere som naturlig indgang til naturområdet.