Billede beskrivelse

13 arbejdspladser reddet

Nordsjö Idé & Design i Hjørring lukkede sammen med fire andre butikker

28. december 2017 kl. 11.41

15. januar slår Boligtex Farver & Interiør dørene op i Brønderslev og Frederikshavn.

Det er de tidligere ejere fra Nordsjö Idé & Design, der står bag de nye malerforretninger.

6. december lukkede Nordsjö Idé & design i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg og Struer.

Thomas Bang Nielsen beklager, at forretningen på Frederikshavnsvej i Hjørring lukker.

- Det skyldes, at det er leverandøren, der står for lejemålet hos Danske Bank, der ejer ejendommen.

Thomas Bang Nielsen håber dog, at der kan skaffes mulighed for at åbne butik i Hjørring i løbet af foråret 2018. Indtil da vil der dagligt være to vareture fra Frederikshavn-forretningen til kunder i Hjørring.

- Vi har været glade for at være i branchen, så vi har valgt at åbne forretninger, men kun i Frederikshavn og Brønderslev, fortæller Thomas Bang Nielsen, der indtil nu har haft hjemsted på hovedsædet i Hjørring, men nu rykker til Frederikshavn.

Der bliver i de to forretninger arbejdsplads for 13, hvor der i dag er ca. 20 ansatte i de fire forretninger.

Boligtex Farver & Interiør får ny leverandør i norske Jotun.

Thomas Bang Nielsen har været i branchen i 14 år, mens hans kompagnon Kent Langthjem Jørgensen, gennem 15 år har været i branchen. Kent Langthjem Jørgensen er daglig leder i Brønderslev.

Forretningen i Brønderslev er for kort tid siden flyttet i nyindrettede lokaler, og her har Thomas Bang Nielsen indgået en ny aftale med Dan Sandberg, der ejer ejendommen i Algade,.

De to gardinbusser fortsætter, og vil køre i det meste af Nordjylland.

Thomas Bang Nielsen lægger ikke skjul på, at det er leverandøren, der har strammet skruen omkring varekredit, der er årsag til konkursen. Dette er jo kun en del af det, Branchen har også været hård. Stor konkurrence og et enormt prispres.

Thomas Bang Nielsen og Kent Langthjem Jørgensen overtog sammen med yderligere en person aktiemajoriteten efter Lars Villadsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste